SR forside àà |
Koko med praktik |
ààà |
holdets
intranet: |
gruppenavn: KOKO2002 |
|
|
[senest opdateret
21/5 2003]
Forårets datoer à |
Plan for
kurset
Kommunikationsanalyse
og -vejledning (Koko)
med praktik, 2002-03 [praktikken
ligger i uge 9-14, 2003)
Kurset indgår i studiemønstret Sproglig rådgivning
Overbygningsemne efteråret 2002 - foråret 2003 på Danskstudiet ved Københavns Universitet Amager: 2 sem., 1 x 3 timer om ugen, i alt 30 undervisningsgange, + 6 ugers praktik i perioden marts-april 2002 med mindst 20 timers ugentlig arbejdstid. Emnet takseres til 1/4 stå. Det kan let, efter den enkelte deltagers ønske, opgraderes til 3/8 eller ½ stå.
Underviser: Klaus Kjøller.
Undervisningstid og -sted: Torsdag kl. 13-16 i lokale 27.0.47 (i efteråret 2002 var det 27.0.49). Første gang i forårssemestret 2003 d. 6/2.
Kurset skal gøre dig til en god sproglig rådgiver. Så god du kan blive, mens du stadig går på universitetet. Du skal have en vis viden, du skal beherske nogle teknikker og du skal have integreret din personlige udtryksform med det faglige indhold.
Påfyldning af viden består i at vi læser og diskuterer nogle artikler og monografier (evt. i udvalg) – og ved at vi – under forudsætning af at studienævnet accepterer det – inviterer nogle gæstelærere med praktiske erfaringer, gæstelærere som så vidt muligt er uddannet i sproglig rådgivning ved instituttet. Der er også planlagt et enkelt virksomhedsbesøg. Beherskelse af teknikker trænes ved øvelser "i skolestuen" og ved et 6 ugers praktikophold. Integration af det faglige og din personlige udtryksform – dvs. at du gennem erfaringer efterhånden finder din måde at arbejde på – fremmes gennem praktikopholdet, hvor holdet stadig mødes til den ugentlige undervisning. Her kan alle de små og store problemer deltagerne arbejder med, sættes på dagsordenen.
Formålet med kurset er at øge deltagernes
De to formål og delmålene er tæt forbundet. De svarer ikke til faser i kursets fremadskriden, men vil så vidt muligt være sammenvævet fra start til slut. De vil være prioriteret nogenlunde lige meget tidsmæssigt. Ved udvalg af teoretisk stof vil kriteriet i høj grad være dets relevans i den praktiske sproglige rådgivning.
Se rammerne for studiemønstret.
Der er to muligheder: fri skriftlig hjemmeopgave, eller fri mundtlig med materiale. Materialet er (et udvalg af) det stof man har arbejdet med i sit praktikophold. Op til halvdelen af en fri skriftlig hjemmeopgave kan være selvproduceret materiale i en ikke-akademisk genre.
De vilkår hvorunder man tager eksamen, afhænger – iflg Danskfagets officielle bestemmelser -- af om man har været aktiv deltager på kurset. Deltagernes tilstedeværelse vil derfor bl.a. blive registreret.
Generelt om
undervisningsformerne på kurset
Da kurset i høj grad skal træne deltagerne, kræves der en ret aktiv indsats mens kurset kører.
Gennemgang og diskussion af
teoretisk tekst eller eksemplarisk analyse
Det er den almindelige universitetsform. Hvor det ikke eksplicit er nævnt her i planen at en tekst udleveres kopieret til deltagerne eller foreligger i en offentlig tilgængelig netversion, må deltagerne selv låne eller købe den.
Som udspil til behandling af teoretisk tekst eller eksemplarisk analyse vil der ofte blive brugt mundtligt deltageroplæg. Det vil have en varighed af højst 10 minutter med efterfølgende spørgsmål og diskussion. Kun i særlige tilfælde vil et sådant oplæg bestå i referat af teksten. Det skal i så fald begrundes af oplægsholderen.
Deltageroplæg træder aldrig i stedet for deltagernes individuelle forberedelse med at læse teksten grundigt og forberede spørgsmål til den. Spørgsmål som enten kan være om noget som er svært at forstå, forekommer selvmodsigende eller lignende; eller spørgsmål som anfægter tekstens holdninger, værdigrundlag og eventuelle anbefalinger.
Det mundtlige deltageroplæg kan have flere former:
Rollespil
Ved løsning af lidt større opgaver vil vi søge at gøre situationen så realistisk som det er muligt "i skolestuen" ved at gøre løsningsarbejdet og fremlæggelsen af resultatet til en del af et rollespil, hvor hele holdet tager del. Grunden til dette er at erfaringer fra praktisk rådgivning éntydigt viser at det er langt lettere at sige (og skrive) end at gøre det rigtige. Ikke mindst når man bevæger sig fra universitetet og ud i en organisatorisk virkelighed hvor de ansatte ikke altid bare gør som man siger.
Aktuelle eksempler
I et vist omfang vil vi inddrage eksempler fra mediernes løbende behandling af sager.
Gæstelærere
Der regnes med besøg af mindst 2 gæstelærere som til dagligt i praksis arbejder med nogle af kursets mest centrale problemstillinger. Gæstelærerne er så vidt muligt uddannet som sproglige rådgivere på Danskfaget. Dette element afhænger dog af studienævnets bevilling til formålet.
Praktik
Dine 6 uger på en selvvalgt arbejdsplads med mindst 20 timers ugentlig arbejdstid.
Supervision
I de 6 ugers praktiktid fungerer holdet som supervisionsgruppe, dvs. en gruppe hvor du kan tage dine problemer op og diskutere forskellige løsninger, både fagligt og samarbejdsmæssigt.
Når vi når til praktikken og fremlæggelserne sidst i kurset, skal der ikke være mere end højst 25 deltagere på kurset. Det er væsentligt at enhver deltager får afsluttet praktikken med at fremlægge sit arbejde for de andre og få kritik. Det er også væsentligt at gruppen ikke er større for at den kan fungere som supervisionsgruppe, jf. ovenfor.
Emnets forhold til
danskfagets 3 vidensområder
Emnet er sprogligt, men det trækker også iøjnefaldende på stof fra områderne Litteratur og Medieanalyse.
De tekstnære analyser og de socialpsykologiske forhold omkring rådgivning hentes fra Sprog. Beskrivelserne af forholdene mellem organisationer og medier tilhører Medieanalyse. Det samme gør beskrivelserne af tv’s dokumentariske genrer. Endelig kommer begreberne til beskrivelser af historier og færdigheder i personkarakteristik og i at gøre væsentlige kulturelle iagttagelser fra Litteratur.
Emnets forhold til de andre emner i Sproglig rådgivning
Studienævnet for Dansk stiller ingen formelle krav til deltagerne ud over at de har taget Dansk grundfag. Selv dette krav kan man i visse tilfælde efter ansøgning dispensere fra. Koko må derfor ikke forudsætte at deltagerne har taget andre kurser inden for Sproglig rådgivning. Dette gør det muligt for nye interesserede Sproglig rådgivnings-studerende at begynde også med dette emne. Til gengæld betyder det så også at hvis der på holdet er nogen som begynder deres Sproglig rådgivnings-studium med dette emne, så vil deltagere som allerede har taget fx Sprogbeskrivelse eller Sprog og norm som BA-tilvalg eller som overbygningsemne, kunne nikke genkendende til en mindre del af stoffet – som er blevet behandlet langt mere indgående på de nævnte kurser. Vi vil dog i mest mulig grad lade hensynet til deltagere som følger studiemønstrets normalstudieplan, være bestemmende for vores prioritering af timernes indhold.
Koko er tænkt som det afsluttende, sammenfattende og udadvendte kursus for dem der har taget de 2 BA-kurser og som er i gang med at tage Formidling samtidig med Koko. Men som i alle andre af livets forhold er man som kursusleder nødt til at tilpasse de ideale fordringer til de til enhver tid gældende realiteter. Det vil her sige: de deltagere som gerne vil følge kurset. Nybegyndere må dog være indstillet på at der skal gøres en ekstra indsats.
Litteratur,
kompendium og andre papirer til undervisningen
Grundbøger
1. Kjøller, K. Image. Effektive råd til virksomheden om sprog og kommunikation Kbh.: Akademisk, 1997 er overordnet grundbog og referenceramme. Bogen ser ret tynd og lille ud og er ikke svær at læse, men lad dig ikke narre af det. Denne ramme uddybes og kommenteres af følgende 5 bøger, som altså også bliver grundbøger:
2. Schein, E.H. Organisationskultur og ledelse, 2. udg. Kbh.: Valmuen 1994 introducerer til organisationsteori og socialpsykologi. Denne bog er ret amerikansk og har private virksomheder som paradigme. Derfor supplerer vi med
3. Schultz, M. Kultur i organisationer. Funktion eller symbol Kbh: Handelshøjskolens forlag 1990 (og senere).
Og med
4. Haslebo, G. & Nielsen K. S. Konsultation i organisationer – hvordan mennesker skaber ny mening Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag, 1997. Her er en anden rådgiverrolle i fokus end hos Schein (og Schultz).
Til vores træning i forhandling vil vi bruge
5. Fisher, R., Ury W. Få ”ja” når du forhandler Kbh: Borgen 1990 (og senere).
Og til generel referenceramme for public speaking:
6. Kjøller Aschehougs store bog om at holde tale 2002, hvor vi intensivt vil bruge hele delen ”Taler uden for familien” s. 193- 292.
Andre bøger, herunder kompendium,
som man selv må anskaffe (købe eller låne)
Lund, A.K., Petersen, H. Det sku’ vær’ så godt, Organisationskommunikation – cases og konsekvenser Kbh: Samfundslitteratur 1999. Rummer især en række gode, nyere eksempler og introducerer samtidig generelt til analyse af sagprosa.
Kjøller, K. Få din vilje! Tal og skriv effektivt Kbh.: Akademisk 1996 som introducerer det danskfaglige apparat som forudsættes i Image. Grundbog for den udadvendte mediehåndtering som berøres i Image, er
Kjøller, K. Spindoktor Kbh.: Aschehoug 2001. Udadrettet mediehåndtering og –rådgivning er ikke lige det som man som grøn praktikant først og fremmest bliver kastet ud i, men det indgår som nødvendig overbygning til den mere jordnære rådgivning og tekstproduktion som typisk vil være dine første udfordringer i faget.
Lemée, P.S., Lund, A.K. Troværdighed. Tal godt for dig! Kbh: Frydenlund 1999. Giver en kort introduktion til mundtlig kommunikation og til retoriske grundbegreber.
Nielsen, Mie Femø Under lup i offentligheden -- introduktion til public relations Kbh.: Samfundslitteratur 2000. Vi har på dagsordenen kap. 11 "Identitet, kultur og ledelse" s. 275-308.
Larsen, P. Harms Faktion som udtryksmiddel Kbh.: Amanda 1992: Fra 2. del: "Det systematiske synspunkt" s. 85-192 læser vi disse uddrag: "Faktion og dramaturgi", "Tre fremstillingsmåder" og ”TV-SUM-dramaturgiens muligheder og begrænsninger", s. 85-110; "Faktaprogrammernes fortælleteknik: de tre niveauer" og "Faktaprogrammer i lyset af SUM-dramaturgien", "Sandhedens dramaturgi" s. 111-146.
En række artikler og uddrag af bøger indgår i kompendiet Kokoko. Kompendium til Kommunikationsanalyse og –vejledning. Det købes i fakultetets kompedieudsalg.
Kompendiet
rummer: 1. Qvortrup
& Lunde Nyrup Aschehoug 1997, kapitel 14 ”Magtkamp i
Statsministeriet” s. 248-266. 2. Kjøller
Gode grunde? Elevhæfte Gjellerup 1980, ”Objekt-argumentation og
meta-argumentation”, ”Eksplicit argumentation og implicit argumentation”,
”Praktisk argumentation”, s. 73-94. 3. Uddrag af Kapitel 6: "Public
Speaking in Political Campaigns" (s. 173-198) i 4. Deluca, Kevin Michael Image
Politics. The New Rhetoric of Environmental Activism |
Deltagere som ikke har taget kurset Sprogbeskrivelse (på SR 1) anbefales at anskaffe sig (og sætte sig grundigt ind i) kompendiet til dette kursus:
Kjøller Din fede tekst. Kompendieudsalg-Humaniora 2002. Det vil være trykt i løbet af september 2002.
Der anføres desuden visse steder i planen forskelligt supplerende litteratur.
Tekster til kurset som kan
hentes på nettet
Hvis du ønsker at printe dem ud, sker det fra browseren.
Kjøller Sprogbrugsbegreber,. net
Kjøller "Sprog og politik" i Hansen, E. m.fl. (red.) Auditorium X. Dansk før, nu – og i fremtiden? Kbh. 1991, s. 205-229. net.
Diverse papirer, bl.a.
opgaver, som udleveres i løbet af kurset
Udskrift af nærværende plan (i udvalg) i den skikkelse den har ved kursets begyndelse.
Opgaver, bl.a. til kursusfaserne ghostwriting og taleskrivning
Ind imellem uddeles der diverse papirer i forbindelse med deltageroplæg og opgavebesvarelser.
Papirer som skal uddeles i forbindelse med fremlæggelserne sidst i kurset, sørger fremlæggeren selv for at kopiere og uddele. De kan også distribueres via holdets intranet på http://euv.hum.ku.dk, gruppenavn: KOKO2002. Endelig kan de sendes via e-mail som vedhæftet fil i Word eller som rtf-fil. Brug deltagerlisten.
En plan er en god ting. Men det er også godt at den kan ændres. Det vil sandsynligvis også ske med denne. Rækkefølgen af punkterne på kurset dagsorden er ret fast, men der må regnes med ændringer i hvor meget tid der skal benyttes på de enkelte punkter. Visse dele af planen kan først udfyldes når deltagerantallet kendes. Den til enhver tid gældende plan findes på studiemønstrets netsted: www.nordisk.ku.dk/sprogligraadgivning.
Introduktion til kurset: Aktuelle eksempler.
De aktuelle eksempler har følgende overskrifter:
a. teknisk kancellistil: Told & Skat undersøger egen skriftlige kommunikation. Forbrugerombudsmanden informerer på nettet à uddybning kan findes i udvalgt litteratur fra kurset Sprogbeskrivelse, især ”Nudansk Fremstilling”, kap. 14, findes på nettet. (bør kun bruges indtil Din fede tekst er til rådighed i kompendieudsalget)
b. taktisk politisk: Finanslovsforslaget august 2002 à Spindoktor, kapitel 2. købes, lånes.
c. ideologisk: Historien om dengang da den administrative sprogkode tilintetgjorde angribende snedker, Autonome >< bøller, nydanskere >< 2.g’ere, e.b. [= efter bemyndigelse] >< med venlig hilsen, De/man >< du, Socialdemokratiet >< Socialdemokraterne, påstande beskriver virkeligheden >< påstande skaber virkeligheden, à perspektivering: Ud mæ’ sproget!, især kapitel 5 (s. 48-53). På nettet.
De to måder at give råd på:
Injektion:
At give råd (injektionsmodellen, konsulenten): a) at finde på dem, hvilke muligheder er der; b) at vurdere dem i lyset af situationen og klienten; c) at få klienten til at acceptere dem og d) gennemføre dem.
At sætte folk i stand til selv at lære:
At få klienten til at lære (underviseren, terapeuten): a) klienten forstået ud fra sin egen formulering af problemet, b) lede klienten til at skabe sig en anden forståelse og se andre handlemuligheder, en løsning, af problemet.
Uddeling af plan, gennemgang af plan, redegørelse for kursets idé og sammensætningen af undervisningsformerne.
Holdliste. Betydningen af aktiv, mimimum 75%’s deltagelse. Netsted. Meld jer til http://euv.hum.ku.dk, gruppenavn KOKO2002.
Forberedelse til næste gang:
a. |
Læs i Image til og med s. 51. Hver deltager har mindst ét spørgsmål til teksten som efter deltagerens opfattelse sætter fokus på noget centralt i teksten |
||||||||||||
b. |
Eksempel: Begivenhedsforløbet i Qvortrup & Lunde Nyrup Aschehoug 1997, kapitel 14 ”Magtkamp i Statsministeriet” s. 248-266 ( i kompendiet Kokoko) |
||||||||||||
|
Rollerne er fordelt således: |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
Spørgsmål: Spørgsmål til hver enkelt af ovennævnte rådgivere: A) Er du tilfreds med din rådgiverrolle? Hvorfor (ikke)? B) Er der noget du -- set i bakspejlet -- ville havde gjort anderledes? Hvad? Er det uddelte materiale dokumentation eller fiktion? Deltager A skal advokere for at det er dokumentation; B for at det er fiktion (5 minutter hver). |
Lederen
og hans rådgivere: et eksempel
2. gang (d. 19/9, NB: der
er ingen undervisning her på holdet d. 12/9.)
Stikord: rådgiverrollen, én af flere rådgivere, alliancer, arbejdsmængden, rådgivningens formål (erklærede og faktiske), rådgiverkarrieren. Betydningen af faglig baggrund i forh. til andre arter af kvalifikationer: politiske holdninger, evt. medlemskab af parti, udførte praktiske præstationer.
Rådgiverroller:
For en begyndende sproglig rådgiver i en dansk organisation er rådgivning på højeste politiske niveau ikke et presserende problem. Her drejer det sig først og fremmest om
Brandslukning, det at skrive tekster og sørge for det praktiske.
Strategisk, dvs. langsigtet, overordnet, rådgivning kommer mere ind i billedet efterhånden som man får mere gennemslagskraft i organisationen. Dog viser erfaringen (nu igen!) at praktikanter som helt grønne udefrakommende har særligt gode muligheder for at blive brugt af ledelsen til sparring, fx angående strategi, skrivepolitik og –kurser og homogenisering af organisationens netsted (som ofte taler med flere stemmer).
Yderligere henvisninger til denne gang:
Den sproglige rådgivnings 3 grundlæggende aktiviteter: Analyse, kritik, fremstilling. (nettekst)
Forberedelse: se under gang 3 (nedenfor).
Sproglig rådgivning og
organisationskultur: det uendeligt små i det uendeligt store.
Denne kursusfase skal introducere til organisationsanalyse og samtidig træne i mundtlig fremstilling. De forskellige dele af Schein fremlægges i form af små taler – såkaldte oplæg – således at vi træner både fagligt indhold – organisationskultur – og mundtlig færdighed på én gang.
Schein, E.H. Organisationskultur og ledelse, 2. udg. Kbh, 1994. Købes eller lånes.
Kap. 1 - 7, s. 10 - 139. Deltageroplæg a 10 minutter.
kapitel |
oplægsholder |
1 |
Eva |
2 |
Annie |
3 |
|
4 |
Kristine |
5 |
Tine |
6 |
Jacob |
7 |
Morten |
Som grundbog for mundtlig kommunikation benytter vi Aschehougs store bog om at holde tale som udkommer d. 1. oktober.
Som oplæg til mundtligt laboratorium blev gang 2 uddelt og kort behandlet følgende (fra bogen):
Negativ tænkning |
Positiv tænkning |
Jeg ville ønske at jeg ikke skulle holde denne tale |
Denne tale er en mulighed for mig til at fortælle andre noget interessant, og til at få mere erfaring som taler |
Jeg er ikke nogen stor taler |
Ingen er perfekt, men jeg bliver bedre for hver tale jeg holder |
Jeg er altid nervøs når jeg skal tale |
Alle er nervøse. Hvis andre kan håndtere det, så kan jeg også |
Ingen vil være interesseret i hvad jeg siger |
Jeg har et godt emne, og jeg er velforberedt. Naturligvis vil de være interesserede |
Flere af tilhørerne vil nyde at jeg dummer mig |
Flere af tilhørerne vil holde af mig fordi jeg giver dem en god oplevelse. De vil hjælpe og støtte mig for at gøre det endnu bedre. |
Jeg vil gå i stå og ikke vide hvad jeg skal sige. Stilheden når det sker, vil være dræbende. |
Jeg har mit manuskript eller mine talekort parat hvis jeg går i stå. Pauser vil give tilhørerne tid til eftertanke. |
—––G Du skal gøre din entré over for nogle
mennesker som er forsamlet omkring dit spisebord eller sofabord. Det er bedst
hvis du faktisk kan samle nogle stykker, men du kan også bare forestille dig at der sidder nogle. De
sidder og venter på at du kommer ind og skal holde tale. Du skal
komme ind i lokalet 3 gange og foretage dig de typiske ting som en
foredragsholder gør inden han begynder at tale: hilse på den ansvarlige for
arrangementet, tage dine noter frem og i det hele taget gøre klar til at tage
ordet. Først kommer
du ind som en stærkt plaget, nervøs og usikker person som har mest lyst til
at flygte. Inden du går ind skal du overbevise dig selv mest muligt om at du
bliver en katastrofe. Brug venstre spalte, ”negativ tænkning”. Fx kan du jo
forestille dig at du simpelt hen ikke engang kan huske hvad du skal tale om,
et mareridt som kan ødelægge selv professionelle foredragsholderes nattesøvn.
Forestil dig at publikum egentlig hader dig og vil elske at sukke, stønne og
råbe buh under talen. Du kan fx forestille dig at dit publikum består af alle
dem som du ved, i forvejen anser dig for at være håbløs. Det kan være nogle
af dine gamle lærere, kærester og chefer. Dernæst
kommer du ind som én der er indstillet på at gøre sin pligt. Du har
selvfølgelig skrevet ned ord til andet hvad du vil sige, og er indstillet på
at levere teksten, men absolut ikke mere end det. Du er disciplineret og
alvorlig. Dit energiforbrug er begrænset til det der er nødvendigt for at
være korrekt. Dit ansigt er reduceret til en maske. Forestil dig at
tilhørerne er folk som du egentlig er ligeglad med, men som du af én eller
anden grund altså er nødt til alligevel at holde foredrag for. Forestil dig
fx at du er en skrankepave som taler til en flok borgere om de sidste nye
regler inden for dit administrationsområde. Endelig
kommer du ind fuld af optimisme, energi og lyst til at fortælle. Du
forestiller dig her at publikum ser frem til at høre dig tale og nærmest vil
bære dig frem, jf. spalten med positiv tænkning. Du ved at det du har at
fortælle, virkelig kan gøre en forskel for tilhørerne og at du netop er
manden eller kvinden der kan forklare dem hvordan! Det er en enestående
begivenhed som du vil gøre dit yderste for at gøre til noget enhver af tilhørerne
husker længe, måske resten af deres liv. Forestil dig at dit publikum
udelukkende består af alle de mennesker som du ved, godt kan lide dig. |
Øvelsen ”3 gange entré” skal udføres af oplægsholderne inden selve oplægget. Skemaet med positiv – negativ – tænkning bør indgå i den mentale forberedelse til oplægget. Vi vil også gang 3 demonstrere og træne pacing og anti-pacing, dvs. hvordan tilhørerne med deres adfærd kan opbygge eller nedbryde taleren.
Som ramme for aktiviteterne på holdet i timerne har vi konceptet konstruktiv kritik.
Litteratur i øvrigt:
Ønsker du at læse en bred dansk introduktion til organisationsteori, så kan følgende anbefales:
Bakka, J.F. & Fivelsdal, E. Organisationsteori. Struktur, kultur, processer Handelshøjskolens forlag 1998 (3. udgave; først udkommet i 1988).
Schein, E. H. (fortsat):
Kap. 11 - 17, s. 196 - 331. Deltageroplæg, 10 minutter. Vi nåede desværre ikke Christian og Kirstines oplæg, så dem tager vi straks i starten af gang 5.
11 |
Rebekka |
12 |
Mette |
13 |
Marianne |
14 |
Camilla |
15 |
Inge |
16 |
Christian |
17 |
Kirstine |
Alle løser desuden denne opgave:
Lav en kort kulturanalyse af en organisation du kender godt ud fra Schein. Det skal tage 2-5 minutter at fremlægge den, så vælg det mest markante ud. Hvis du ikke mener at du kender nogen organisation godt, så vælg din folkeskole, dit gymnasium eller HF-kursus, eventuelt den klasse du har gået i. Oplæg: Anne (op til 10 minutter).
Forberedelse: se nedenfor under gang 5.
De to oplæg om Schein som vi desværre måtte udskyde: Christian kap. 16, Kirstine kap. 17.
Få ”ja” når du forhandler: Læs indledningen, s. 17-29 og om ”svære situationer” s. 121 – 178. Bogens centrale kapitel om metoden er meget tyndt formuleret og giver næppe mere end der allerede står i indledningen, men orientér dig også i denne del efter behov.
Øvelser: Deltageroplæg, højst 5 minutter: Hvert af udtrykkene eller grundreglerne som er markeret med gråt i skemaet nedenfor, illustreres med det bedste eksempel du kan finde, enten i bogen eller andetsteds.
Standpunktsforhandling |
|
Principforhandling |
Hold person og problem adskilt: Pia Fokusér på interesser, ikke på standpunkter: Annie Find frem til gensidigt fordelagtige valgmuligheder: Rebekka Forlang objektive kriterier |
Generelt supplement: håndgreb |
BAF: Jacob Jiu-jitsu—teknikken: Morten Enkelt tekst-proceduren |
Opgaver til forhandling: Vi løser opgave 5a-c som ligger på www.groupcare.dk à Koko2002 à filer à gang 5 à Opgaver til forhandling. I hver af opgaverne skal en deltager forberede rollen som sproglig rådgiver. Som ramme for rollespillene forudsætter vi en gennemsnitslig orgacentrisk organisationskultur a la Multi i Schein.
5 a Rigspolitichefen |
Kristine |
5 b Udlændingestyrelsen |
Tina |
5 c Forsikringsselskabet |
Stine Meldgaard |
Vi nåede ikke 5 b og c, som vi derfor begynder med gang 6.
Rollespil 5 b og 5 c.
Schultz, M. Kultur i organisationer. Vi læser bogens to mest empiriske kapitler: kapitel 3: ”Funktionalistisk kulturanalyse” (s. 43-68) og kapitel 5: ”Symbolsk kulturfortolkning” (s. 87-117). Bogen købes eller lånes. De to kapitler, som er forholdsvis fortættede, fordeles på 5 oplæg således:
kap. 3 |
s. 43 – 59 |
Majken |
|
s. 59: ”Tilbageføring…” – s. 68 |
Anne |
kap. 5 |
s. 87 [departementet] – 98 |
Eva |
|
s. 98 [styrelsen] – 110 |
Pia |
|
s. 110 [deres forhold] - 117 |
Inge |
Nielsen, M.F. Under lup i offentligheden -- introduktion til public relations Kbh. 2000, kap. 11 "Identitet, kultur og ledelse" s. 275-308. Bogen købes eller lånes. Oplæg: Kathrine.
Brev til praktiksted.
Opgave til Koko, gang 7:
Holdet inddeles i 4 grupper: A, B, C og D, se deltagerlisten. Under forberedelsen frem mod gang 7, se opskriften nedenfor, er det kun tilladt at bruge hinanden i grupperne. Al kommunikation mellem grupperne vedrørende besvarelsen er forbudt.
Den organisation vi ser på, er Danskstudiet som I i øjeblikket følger, og hvoraf kurset Koko er en valgfri del.
Opgave 7a:
Find og begrund to væsentlige grundantagelser.
Blandt de artefakter som I benytter som
iagttagelsesgrundlag, skal indgå følgende: a) introduktionspjecen ”Nordiske
mænd og kvinder 2002” og 2) fagets OB-studieordning: ”Studieordning for
den 2-årige kandidatuddannelse i
Dansk. 1998-ordningen”. Alle andre artefakter kan inddrages efter jeres eget
ønske. Prøv at komme i tanke om hvad I undrede jer mest over da i begyndte på
studiet. Dét er ofte en god indgang til grundantagelserne. Andre ”øjenåbnere”
er hvorledes organisationen håndterer kriser og konflikter.
De to væsentlige
grundantagelser som I finder, nedskrives og begrundes i overskuelig
stikordsform på et A4-ark som kopieres af gruppen til hele holdet. Arket skal
først uddeles samtidig med at gruppen forelægger. Hver gruppe har ti minutter
til mundtlig forelæggelse, efterfulgt af 5 minutter med mulighed for spørgsmål
fra salen. Hvis gruppen løser opgaven individuelt, må man mødes inden timen og
vælge hvis løsning der skal fremlægges. Hvis det ikke er muligt, vil jeg i timen
udvælge én til fremlæggelse. Der er kun mulighed for at præsentere én løsning
pr. gruppe for hele holdet.
Opgave 7b:
Giv Danskstudiet to
gode, realistiske sproglige råd. Det ene kortsigtet, konkret og umiddelbart
gennemførligt; det andet mere langsigtet og ressourcekrævende. Rådene behøver
ikke handle om de to obligatoriske artefakter, men kan dreje sig om ethvert
sprogligt og kommunikativt anliggende ved Danskstudiet.
Begrund rådene ud
fra din kulturanalyse. Tag herunder stilling til om de to fremanalyserede
grundantagelser vil hæmme eller fremme rådenes gennemførlighed.
Forklar hvorledes
rådene rent praktisk skal virkeliggøres lettest, billigst og hurtigst muligt.
Også her nedskrives
råd, begrundelse og virkeliggørelse på et A4-ark i overskuelig stikordsform og
kopieres af gruppen til hele holdet. Kun én mundtlig fremlæggelse pr. gruppe.
Varighed 10 minutter med efterfølgende 5 minutter til spørgsmål fra salen.
Hvor finder du artefakterne?
Den obligatoriske
del af artefakterne kan du enten se (eventuelt kan du få pjecen udleveret) ved
instituttets skrankeekspedition eller via nettet. Præsentationspjecen svarer
til de tekster du finder på instituttets netsted, www.nordisk.ku.dk, under punkterne
’Faciliteter’, ’Blå bog’, ’Præsentation af de tre øvrige nordiske institutter’
og ’Centre og afdelinger’ (de to første menupunkter af disse 4 er nok de
vigtigste i relation til opgaven). Studieordningen ser du ved at vælge punktet
i menuen.
I øvrigt finder du
artefakterne (og skueværdierne) omkring dig mange steder: åbn øjnene, lyt og
spørg. De to obligatoriske artefakter er begge officielle tekster fra og om
studiet. Du skal supplere dem med det mest karakteristiske du selv har oplevet
på din krop og sjæl som studerende – dog kun highlights.
En
god rådgiver er én der ikke giver råd
Rådgiverrollen, Haslebo, G. & Nielsen K. S. Konsultation i organisationer – hvordan mennesker skaber ny mening Kbh. 1997; kapitel 1: Oganisationskonsultation i systemisk perspektiv" s. 13-28; oplæg: Annie. Købes eller lånes.
Kapitel 2: "Organisationskonsultation og læring" s. 29-46; oplæg: Kirstine.
Kapitel 5: "Systemiske nøglebegreber", s. 95-127; oplæg: Camilla.
Kapitel 6: "Konsulentens erkendelsesprocesser i praksis: Når to konsulenter arbejder sammen", s. 129-143; oplæg: Stine Meldgaard.
Evalueringsskemaer udfyldes. Studenterrepræsentant: Annie Elmegaard.
Forberedelse:
Instruktion til rollespillet Ghostwriting.
Fordeling af roller (se nedenfor)
Evaluering: Hvad viser skemaerne? (i
begyndelsen af gang 9).
Grundlaget for gang 9-10 er ”Opgaver til
ghostwriting” som deltagerne kan hente ned fra vores intranet på www.groupcare.dk, gruppenavn KOKO2002, hvor
det findes i Wordformat i mappen Tekster à Ghostwriting. Det
findes også som html-fil, direkte her på netstedet. Herfra kan du kopiere
det over i dit tekstbehandlingsprogram.
1. Rollerne fordeles (gøres gang 8):
Opg. 1, hold A:
Fagmedarbejder: Rebekka
St. infarb.: Tanja.
Min. infarb.: Jacob; medium: Ekstra
Bladet
*
Opg. 1, hold B:
Fagmedarbejder: Eva
St. infarb.: Kristine.
Min. infarb.: Anne, medium: Politiken
***
Opg. 2, hold A:
Fagmedarbejder: Annie
St. infarb.: Tina
Min. infarb.: Majken; medium: Berlingske Tidende
*
Opg 2, hold B:
Fagmedarbejder: Morten
St. infarb.: Christian
Min. infarb.: Marianne; medium: Dagen.
***
2. Arbejde inden gang 9
Fagmedarbejderen laver et udkast som sendes til Styrelsens informationsmedarbejder, så han/hun har det senest mandag morgen. Send kopi til mig pr. e-mail (enten teksten direkte i e-brevet eller helst som "attached file" i Word eller Wordperfect). Man kan også bruge holdets ”intranet” på groupcare.dk
Styrelsens informationsmedarbejder laver sit udkast. Det rundsendes også til holdet senest onsdag.
3. Undervisningstimerne, gang 9
Fagmedarbejderen forklarer sin tekst.
Styrelsens informationsmedarbejder redegør for sin revision af fagmedarbejderens tekst.
Styrelsens informationsmedarbejder søger at få fagmedarbejderens accept af sin revision (samtale, møde)
4. Arbejde inden gang 10
Ministersekretariatets informationsmedarbejder laver presseindlægget. De laves til forskellige medier som aftales gang 10 efter forslag fra dem der har rollerne. Forfatterne sørger for at deltagerne har teksterne absolut senest onsdag morgen (helst allerede tirsdag), så de kan nå at udskrive og studere dem inden undervisningen. Send dem vedhæftet pr. e-mail, eller benyt vores groupcare.dk.
Det er en forudsætning for at diskutere de forskellige forslag til presseindlæg i de forskellige medier at deltagerne har et overblik over mediesystemet i Danmark, herunder især de forskellige udvalgte mediers tendenser i stofprioritering, stil og perspektiver. Det kan man fx få i Brorholm, Lars På vej mod vor tid. Danmark 1960-2000 i litteratur, sprog og medier, bind I Gyldendal Uddannelse 2000, s. 204-212.
5. Undervisningstimerne, gang 10
Presseindlæggene forklares. Deltagerne vurderer forslagene og kommer med eventuelle forbedringsforslag.
Mit oplæg til næste gang.
Materiale |
Oplægsholder |
Min "Sprog og politik" i Hansen, E. m.fl. (red.) Auditorium X. Dansk før, nu – og i fremtiden? Kbh. 1991, s. 205-229. På nettet (og som Word-fil på http://euv.hum.ku.dk à Kommunikationsanalyse à debatforum à Tekster). |
Jacob |
Spindoktor, Kapitel 13: Problemer i pressen giver penge i kassen, s. 111-120 |
|
Spindoktor, Kapitel 15: Spindoktorens grønspættebog, s. 159-197. |
Inge |
Vi ser på ”gamle” opgaver i Koko og diskuterer valg af praktiksteder m.v.
Mit oplæg til kursets næste mellemrubrik: Taleskrivning og –instruktion. Og til gang 12.
Rollespil til undervisningsgang 12 Taleskrivning og -instruktion.
Opgaven vil ligge på http://euv.hum.ku.dk à Kommunikationsanalyse à Debatforum à Opgaver. Kathrine og Stine M. har valgt Thor
Pedersen som emne. Anne og Camilla vælger en anden. Vi nåede ikke dette
rollespil, så vi tager det gang 13.
Rollespil på grundlag af opgave 12.
Hyldesttalen
Vi bruger Aschehougs store bog om at holde tale 2002 som grundbog for denne kursusfase, specielt s. 192 – 292: ”Taler uden for familien”. Som introduktion til helt generelle, væsentlige emner som talens komposition, kontaktskabende teknikker og det at fortælle en anekdote (historie), læser alle s. 76 – 162. Desuden læses det der står om takketaler efter man er blevet hyldet for en præstation s. 68-69, og om manerer s. 71 ff.
A’s store bog, Hyldesttaler uden
for familien, s. 194- 205, men se også de generelle henvisninger ovenfor. |
|
Deltagertaler, ca. 10 minutter: |
|
1. Hyld en person du kender godt,
og som vi andre kender, fx en forfatter, sanger eller en anden kendt. Find selv
en anledning, fx prisuddeling, jubilæum
eller andet. |
Stine M. |
2. Hyld Instituttet eller
Danskstudiet, forestil dig at du taler som studerende til alle andre
studerende, lærere og teknisk-administrativt personale. Definér selv en
anledning (fx Instituttets fødselsdag eller det at vi er flyttet ind i nye
lokaler) |
Jacob, flyttes til næste gang på
grund af sygdom. |
3. Tak for hyldest du har modtaget
i anledning af en præstation, fx at du har taget din afsluttende
cand.mag.-eksamen, har fået et lovende job, eller har vundet en medalje for
kaninavl. |
Marianne |
Alle som ikke skal holde tale, læser de udstukne sider i bogen, lytter opmærksomt til talerne med henblik på at give konstruktiv kritik og holder især øje med eventuelle manerer, s. 171 ff. Dette med at holde øje med manerer, er fast punkt også de følgende gange hvor vi har om taler.
Litteratur i øvrigt til hele kursusfasen om
taler:
Kapitlet "Embedsmanden som taleskriver" i Image. Handler især om hvordan taler typisk bliver når de skrives af klassiske embedsmænd.
s. 27- 41 i Spindoktor. Giver et eksempel på hvordan en bestemt ordlyd i en tale kan have stor politisk betydning for et begivenhedsforløb.
Uddrag af Kapitel 6:
"Public Speaking in Political Campaigns" (s. 173-198) i
En kort introduktion til mundtlig formidling (herunder taleskrivning og –fremførelse) findes også i Lemée, Pernille S. & Lund, Anne Kathrine Troværdighed. Tal godt for dig! Kbh: Frydenlund 1999.
A’s store bog, Taler som
informerer, s. 206-219 |
|
Deltagertaler: |
|
1 |
Kathrine |
2 |
Rebekka |
3 |
Morten |
Deltagerne
medtager i et passende eksemplarer (til resten af holdet) deres ansøgning til
et muligt praktiksted eller deres jobbeskrivelse, hvis de allerede har fundet
et sted. Læs mere om praktikken.
15. (6/2 03, NB:
lokaleskift til 27.0.47 i efterårssemestret)
A’s store bog, Taler som
overbeviser, s. 220-291 |
|
Troen på dig og de følgende
afsnit, s. 220 - 247 |
|
Enhver overbevisende tale…og de følgende afsnit. s. 248 - 264 |
|
Deltagertaler: |
|
1. Opgave 15 a |
løses ved gruppearbejde i timen |
2. Opgave 15 b |
løses ved gruppearbejde i timen |
Opgave 15 a og b ligger på http://euv.hum.ku.dk,
KOKO2002, mappen Debatforum à Opgaver.
Alle bør på dette tidspunkt have lavet aftale med et praktiksted. Hver deltager medtager i et passende antal eksemplarer en jobbeskrivelse – hvis man da ikke allerede har uddelt en sådan gang 14.
***
D. 13.-14./2 afvikles en konference om danskhed på instituttet. En stor del af holdet er aktive i planlægningsgruppen og deltager i konferencen. Derfor er der, efter aftale med alle deltagere på holdet, ingen undervisning på holdet i denne uge. Den planlagte undervisning afvikles gang 17, sammen med den oprindeligt planlagte undervisning.
***
Fremtid
er webtid: at tænke i tv-historier
Deluca, Kevin Michael Image
Politics. The New Rhetoric of Environmental Activism
Larsen, P. Harms Faktion som udtryksmiddel Kbh. 1992: Fra 2. del: "Det systematiske synspunkt" s. 85-192 læser vi
"Faktion og dramaturgi", "Tre fremstillingsmåder" og TV-SUM-dramaturgiens muligheder og begrænsninger", s. 85-110;
"Faktaprogrammernes fortælleteknik: de tre niveauer" og "Faktaprogrammer i lyset af SUM-dramaturgien", "Sandhedens dramaturgi" s. 111-146.
Indholdet indlæres og trænes gennem vores arbejde med 4 forskellige tv-genrer (udsendelser):
a. Det politiske nyheds-interview, mindst to
eksempler fra tv's nyhedsudsendelser.
Hvilke dyder er især på spil? Lykkes det at forsvare dem?
Hvilke fortællerroller udfylder deltagerne i interviewet? Jf. Larsen s. 102 og 124 ff.
Hvorledes er de forskellige niveauer repræsenteret? Jf Larsen s. 111 ff.
b. Debatudsendelse
Er de sandhedsdramaturgiske og -scenografiske spilleregler overholdt? Jf. s. 138 ff.
Hvis debatten har en vinder: Forklar hvorfor vinderen bliver vinder.
c. Fortællende indslag med/om politiker/leder,
jf. pointer s. 127-128.
Karakterisér plottet og de tre niveauer.
Hvis du som leder blev interviewet umiddelbart efter indslaget: Hvordan ville du fremstille sagen?
Dette betyder at nedennævnte punkter kun i meget ringe grad kan påregnes gennemført.
d. Rollespil: Offer under anklage
Som danskstuderende interviewes du () direkte i forbindelse med flere historier i pressen om at niveaet er for lavt, de studerende ikke har tid til studierne fordi de arbejder for meget, lærerne ikke interesseret i at undervise og studiets indhold er i høj grad forældet. Suppler eller ændr i listen efter behov. Research-gruppe () klæder interviewer () på. Rådgivningsgruppe () klæder interviewoffer på.
I timen: Rådgivningsgruppen + offer fortrækker ud af lokalet mens research-gruppen klæder interviewer på (højst 10 minutter). Dernæst fortrækker research + interviewer ud af lokalet og rådgivningsgruppen + offer kommer ind og der rådgives (højst 10 minutter). Dernæst kommer alle ind og der interviewes. Vi forestiller os at det er direkte tv, 4-5 minutter. Derefter diskussion af forløbet, bl.a. med besvarelse af disse spørgsmål:
"Overlevede" ofret? Hvorfor (ikke)?
Ris og ros: Hvad kunne de agerende eventuelt have gjort bedre? Hvad var godt, ja fremragende?
Vi ser på jobbeskrivelserne. Hver deltager forbereder et oplæg på højst 5 minutter hvor disse spørgsmål besvares:
a) Hvordan er den typiske arbejdsopgave på det job du skal have? Hvilke redskaber fra kurset vil du især skulle bruge?
b) På hvilke punkter vil du efter din egen vurdering være dårligst klædt på til jobbet ud fra kurset? Hvad gør vi ved det?
Praktikstederne findes af deltagerne selv i god tid, dvs. det skal normalt være afklaret når vi mødes første gang i februar. Jeg støtter efter behov.
Den mest formaliserede kontakt mellem kursus og praktiksted er Brev til praktiksted og praktikbevis. I øvrigt er det praktikanten selv der samtidig er uddannelsens repræsentant på praktikstedet.
18. (uge 9; d. 27/2 03)
Praktik starter mandag d. 24/2. Vi mødes på universitetet [ugentligt på det
tidspunkt undervisningen ligger]. Der vil være en nærmere bestemt
problemstilling på dagsordenen hver gang – ud over deltagernes bidrag fra deres
løbende opgaver i praktikken. Særligt emne: Hvad overraskede dig mest da du
begyndte i praktikken? Hver deltager har mindst én iagttagelse.
19. (uge 10; d. 6/3) Særligt emne:
Skueværdier, både eventuelle nedskrevne på højt organisatorisk niveau og
uformulerede i den subkultur hvor du arbejder.
20. (uge 11; d. 13/3) Særligt emne:
Iagttagelser om modstrid mellem artefakter og skueværdier.
21. (uge 12; d. 20/3) Særligt emne:
Grundlæggende antagelser.
22. (uge 13; d. 27/3) Opgavedisposition og
–elementer. Praktikbevis
23. (uge 14; d. 3/4): Sidste praktikdag er
fredag d. 4/4 03. Generel vejledning i forbindelse med fremlæggelserne: Som du
spørger, får du svar.
Efterbehandling af praktikken, fremlæggelser og diskussion af
opgaver
24. ( 10/4) Individuel vejledning, hvis man
ønsker det.
gang |
dato |
Tid på dagen |
Til vejledning i lokale 22.3.22 |
24 |
Torsdag d 10/4 |
13.15 – 13.45 |
Jacob |
|
|
13.45 – 14.15 |
Eva |
|
|
14.15 – 14.45 |
Tanja |
|
|
14.45 – 15.15 |
Kirstine |
|
|
15.15 – 15.45 |
Pia |
|
|
15.45 – 16.15 |
|
25. – 29 (24/4 – 22/5). Fremlæggelse og diskussion (deltagerne vælger selv hvornår de fremlægger – inden for rammerne i skemaet. Når alle har valgt fremlæggelsesdato, fordeles kritikerrollerne af mig.
Hvis du har behov for at bytte tid, så find én at bytte med, og meld det derefter til mig. Jeg vil så indføre det i planen.
Til fordeling af materiale til fremlæggelser bruges vores intranet på SiteScape (se adressen øverst på denne side): Læg materialet i mappen ’materiale til fremlæggelse’. Brug dit navn som emne og som filnavn. Deltagerne henter så materialet her og skriver det ud til eget brug i forbindelse med forberedelsen.
Ideelt set skal det skriftlige materiale være tilgængeligt en uge inden det ”skal på”; mere realistisk må man operere med en mindste forberedelsestid for deltagerne på to døgn: Det skriftlige materiale skal altså senest 48 timer inden forelæggelsen være uploaded til vores intranet. Send deltagerne en mail, når det ligger klar. Orientér gerne kritikerne i god tid om hvornår de kan regne med at det ligger der. Det er en god idé at kritikerne, efter at have orienteret sig i materialet, indbyrdes aftaler hvilke ting de hver især vil koncentrere sig om.
Dagsordenen for forelæggelse og kritik af de forskellige opgaver bliver således: 1. Mundtlig
forelæggelse (15 minutter) Det skriftlige materiale, typisk den frie skriftlige hjemmeopgave i en foreløbig form, er studeret af deltagerne i forvejen, men den skal alligevel forelægges mundtligt af forfatteren (-erne). For det første for at give lejlighed til at komme med uddybninger, pointeunderstregninger, rettelser osv. til det skriftlige materiale; for det andet for at give mulighed for at præsentere elektroniske bilag (radio, tv, internet); for det tredje for at give lejlighed til at træne mundtlig fremstilling. Varighed: normalt 15 min. 2. Deltagernes
kritik (= bedømmelse) af det skriftlige materiale og fremlæggelsen (2 stk. a
5 minutter) Den kritikform der benyttes, er den konstruktive kritik. Kritikken foregår kun mundtligt. For at sikre at der virkelig bliver fremført deltagerkritik, er der til hver undersøgelse udpeget mindst to deltagere som skal fremføre en kritik. Hver kritiker får normalt op til fem minutter. Herudover vil enhver deltager naturligvis kunne bidrage med kritik. 3. Min kritik, dels
af opgaven og fremlæggelsen, dels af diskussionen omkring det skriftlige
materiale og fremlæggelsen (jf. punkt 1 og 2). Jeg har i sinde kun at fungere som ordstyrer under de to første punkter, og altså ikke blande mig (alt for meget) i diskussionen. Efter behov vil jeg supplere den deltagerfremførte kritik. |
gang |
dato |
fremlægger |
kritiker a |
kritiker b |
25 |
24/4 |
Mette |
Morten |
Christian |
|
|
Annie |
Anne |
Tina |
|
|
Tanja |
Eva [hovsa] |
Kirstine |
|
|
Pia |
Anders |
Rikke |
26 |
1/5 |
Majken |
Annie |
Kathrine |
|
14.00-14.30 |
Vejledning: Rikke |
|
|
|
14.30-15.00 |
Vejledning: Annie |
|
|
27 |
8/5 |
Kristine |
Inge |
Mette |
|
|
Morten |
Christian |
Annie |
|
|
Anne |
Tina |
Tanja |
|
|
Eva |
Kirstine |
Pia |
|
|
Anders [udgår] |
Rikke |
Rebekka |
28 |
15/5 |
Jacob |
Marianne |
Majken |
|
|
Tina |
Kathrine |
Kristine |
|
|
Inge |
Mette |
Morten |
|
|
Christian |
Camilla |
Anders [udgår] |
|
|
Camilla |
Tanja |
Eva |
29 |
22/5 |
Kirstine |
Pia |
Anne |
|
|
Rikke |
Rebekka |
Jacob |
|
|
Marianne |
Majken |
Camilla |
|
|
Kathrine |
Kristine |
Inge |
|
|
Rebekka [udgår] |
Jacob |
Marianne |
|
|
Evaluering |
|
|